Om os

Velkommen til Børnehuset Kasserollen

 

Børnehuset Kasserollen er en kommunal integreret institution opført i 1998 og er ejet af Helsingør kommune. Vi ligger i den sydlige del af Espergærde. 

Vi bor i et dejligt stort og lyst hus, med gode fysiske rammer og mange gode faciliteter som fx. motorikrum, malerværksted, træværksted og store fælles arealer. Vi har to store legepladser som omkranser huset og giver mulighed for masser af leg, aktivitet og fordybelse.

Vi har kort afstand til naturen, og Espergærdes flotte strand ligger indenfor en rimelig rækkevide.

I Kasserollen er børnenes læring og trivsel i centrum. Vores kerneopgave er børnenes udvikling, både socialt, følelsesmæssigt, fysisk og intellektuelt, for at sikre optimale muligheder for udvikling af livsduelighed.

Som medarbejdere er vi stolte af vores fag, vi arbejder inkluderende, vi reflekterer og dokumenterer vores arbejde, og vi lægger stor vægt på et tæt og godt samarbejde med forældrene.

Vi prioriterer bevægelse, motorik og udendørs aktiviteter. Kasserollen er DGI certificeret.

Børnehuset Kasserollen er et godt sted at være for børn og voksne. Vi har et godt børnemiljø og et godt arbejdsmiljø med lavt sygefravær.


Besøg os

Hvis du overvejer at lade dit barn skrive op hos os, er du velkommen til at ringe til os på 49 28 24 51 eller 49 28 12 97 og aftal en rundvisning.