Forældresamarbejdet

Børnehuset Kasserollen er et fællesskab, hvor alle skal kunne trives og føle sig velkommen, set og mødt.

"Børn trives, når forældrene trives"

Vi arbejder for et tæt og respektfuldt samarbejde med forældrene, om en god hverdag for børnene i Kasserollen. Samarbejdet bygger på dialog, gensidig respekt, krav og forventninger til hinanden.

Vi arbejder for at opnå følgende for at sikre et godt samarbejde:

  • At forældre føler sig velkomne at ”slå sig ned” i Kasserollen. På den måde kan forældrene opleve lidt af hverdagen – og se eget barn i samvær med andre
  • At forklare og synliggør vores pædagogik
  • At være imødekommende, lyttende, tillid- og tryghedsskabende
  • Vi arbejder for et højt informations niveau
  • Vi skal sammen med forældrene sørge for, at barnet får en god aflevering og afhentning
  • Vi holder meget af vores traditioner, hvor vi blandt andet oplever et samvær på en anden måde end i hverdage. Her får forældrene også mulighed for at lære hinanden at kende, og det bidrager til forældreansvar og engagement i Kasserollen

 

 

 

  • Vi afholder en overgangssamtale (hjem-institution) ved opstart
  • Vi tilbyder en indkøringssamtale indenfor 3 måneder efter opstart. Samtalen tager udgangspunkt i indkøringsforløbet. Dato og tidspunkt meldes ud til forældrene
  • Vi tilbyder en samtale ved overgang til ny gruppe (ca. når barnet er 2 år og 4 år.) Nuværende samt kommende kontaktpædagog deltager i samtalen. Dato og tidspunkt aftales individuelt.
  • Vi tilbyder en udviklingssamtale om efteråret for kommende skolebørn samt en overgangssamtale om foråret inden skolestart. Dato og tidspunkt meldes ud til forældrene.
  • Ved særlige behov/udfordringer tages der individuelle hensyn til behovet for samtaler.