Forældrebestyrelsen

December 2018

                                   Forældrebestyrelsen i Børnehuset Kasserollen

Hvem er vi?

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Kasserollen består af 5-6 forældrerepræsentanter med forskellig bestyrelseserfaring fra hhv. vuggestuen og børnehaven.

Vi prøver så vidt muligt at være repræsenteret på så mange stuer som muligt for at der er en kontaktperson på hver stue.

Hvad laver vi?

Vi giver vores bidrag til at gøre Børnehuset Kasserollen til et bedre sted at være for såvel børn som voksne.

I året 2017/2018 har vi i forældrebestyrelsen bidraget med følgende:

  • Deltaget i ca. 6 årlige møder
  • Deltaget i planlægningen af julefest og sommerfest
  • Deltaget i udarbejdelsen af flere høringssvar til kommunen
  • Afholdt portrætfoto-dag
  • Været ansvarlige for ble-ordningen
  • Givet feedback til ledelse og personale vedr. eks. struktur-ændringerne, indretningen af nye læringsmiljøer i institutionen samt givet et forældre-perspektiv på dagligdags-oplevelser i institutionen.

Vores planer for året 2018/2019 er at øge synligheden af forældrebestyrelsen og at inddrage forældregruppen til en løbende kommunikation samt i de årlige arrangementer.

Hvordan får du/I fat i os?

Vi vil rigtig gerne have din/jeres feedback, ris/ros samt gode ideer og derfor vil vi opfordre dig/jer til at skrive til os, hvis der er et noget du/I synes vi skal arbejde med.

Skriv til os på kasserollen.bestyrelse@gmail.com

Venlig hilsen

Forældrebestyrelsen